Tura
på Øresund - et positivt gensyn...
anmeldelse/recension
af M/S Turasund, København-Malmö
Tekst
og fotos © Anders Riis, journalist (DJ),
www.omtanke.dk
|
|
|
Venlig og professionel servering...
|
|
Idet vi sejler ud fra Malmö, serveres øl i dåser og snaps i små flasker. I julebordets pris på 349 SEK (svarer til ca. 295 DKK) indgår ud over maden en øl, en 5 cl snaps og kaffe. Serveringen virker veloplagt, professionel og venlig, og mens Malmös nye skyskraber-vartegn forsvinder i mørket og disen agterude, kan vi give os i kast med buffet'en. Den er tiltalende og frisk, og er man til laks og sild på mange forskellige måder, er der et godt udvalg. Men omfanget og udbuddet i øvrigt er så langt fra overdådigt. De fire buffetborde byder på retter, så folk af enhver smag kan spise sig mæt, og maden virker frisk og veltillavet. Men kun når det gælder laks og sild, og eventuelt den røgede ål, der kunstfærdigt er pyntet med et cocktaibær i munden (!) kun på disse punkter løfter bordets sortiment sig over det gennemsnitlige. Alligevel: Stemningen ombord giver absolut pluspoint, og der er ingen tvivl om, at dagens udflugtsdeltagere trods den noget voldsomme julebordspris er glade og tilfredse, og ønsker initiativet alt godt fremover. Til plussiden tæller også, at alle madvarer virker friske og gode, og at man på intet tidspunkt nærmer sig "lav færgecafeteriastandard" - tak for det. Turen over Øresund går stille og fredeligt i december-tusmørket. Øresund er næsten øde for skibstrafik ... ikke det mylder af flyve- og andre både, som en tur over sundet i 1970'erne ville have budt på. Og til planlagt tid glider vi ind til terminalen ved Nyhavn - også her den gamle flyvebådsterminal. Her er det meget tydeligt, at den nye rutes markedsføring stort set har været ikke-eksisterende på den danske side. Ikke en eneste dansker går ombord; skønt "Dinner-cruise" ideen har så meget vind i sejlene i Københavns-området, at man har søsat et projekt som Saga Queen, samtidig med, at også DFDS Canal Tours markedsfører tilsvarende en del af året. |
|
En indbydende buffet med friske og gode varer. Men
udvalget står slet ikke mål med prisen på 395 SEK.
|