Tura
på Øresund - et positivt gensyn...
anmeldelse/recension
af M/S Turasund, København-Malmö
Tekst
og fotos © Anders Riis, journalist (DJ),
www.omtanke.dk
|
|
|
5/8 af selskabet har bænket sig ved det jule-røde
bord i Turasunds restaurant.
|
| < side 1
Der er tradition for, at start af et nyt rederi og en ny (eller som her nygammel) rute byder på adskillige besværligheder, inden man kan komme i gang. Netop derfor er det livsnødvendigt med en god stak millioner fra ejernes side, hvis projektet overhovedet skal have en chance for at vise, at det duer til noget. Man vænner ikke indbyggerne i Malmö til, at de efter relativt mange års pause nu atter har muligheden for en hyggelig udflugt på Øresund, i løbet af en eller seks måneder. At Adler Nordica alias Turasund tilmed var udsat for en ret alvorlig brand, mens den i april i år lå på værft og skulle klargøres til trafikken, var naturligvis ikke til at forudse, men modsat er man meget naiv, hvis ikke man bag kulisserne har budgetteret med uforudsete vanskeligheder af en eller anden art, og her vil jeg påstå, at Rederiet i Örestad faktisk har været heldige, at ikke flere forsinkelser har vist sig. Se blot på, hvordan det er gået med projekterne Simrishamn-Allinge, Skagen-Moss og Frederikshavn-Moss - årets øvrige projekt "nye ruter og rederier" i danske farvande. Med det kendskab, jeg havde til forhistorien, var det med stor interesse, jeg bookede mig ind til en julebords-tur sammen med et hold danske og svenske skibs-interesserede på Turasund i december i år. Turasund ligger centralt placeret i Malmö. Afgangsstedet Malmö Skeppsbron giver mindelser om De Store Både, fra dengang Dampskibsselskabet Øresund (DSØ) samsejlede med Svenska Rederie AB Öresund (SRÖ) i spritbådenes storhedstid, 1960'erne og 70'erne. Med høje afgifter på øl, vin, spiritus og cigaretter i land, og i tillæg et solidt transportgrundlag, var Øresund et mylder af fartøjer dengang. Men "kongerne" var dog DSØ/SRÖs Absalon, Öresund, Gripen og Ørnen. Kan Turasund genskabe noget af stemningen fra dengang, er meget opnået. |
|
En detalje fra Turasunds herretoilet. Som det ses
- også her skinnende rent, nymalet og velholdt!
|